Den patientrettede forebyggelse er rettet mod at give patienterne kompetence og evne til at leve med deres sygdom. Formålet er at sikre patienterne den bedst mulige livskvalitet og samtidig begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer, der kan opstå i forbindelse med deres sygdom.
Patienter med kroniske sygdomme har ofte behov for regelmæssig kontakt til sundhedsvæsenet. Med det stigende antal kronikere kræver det en ressourceprioritering og -omlægning, så de sundhedsprofessionelles ressourcer udnyttes mere effektivt.
Fokus skal fremover rettes mod patienten og dennes ansvar. Visionen er den kompetente og aktive patient, der er i stand til at udøve egenomsorg som en del af behandlingen.
Samarbejde på tværs af sektorer Der er samtidig behov for en udviklingsprocess, hvor sundhedssektoren i samarbejde med socialsektoren - og meget gerne også den frivillige verden - omstiller sig til at rådgive og støtte de stadig flere patienter med en af de store folkesygdomme.
Fire centrale begreber i patientrettet forebyggelse Egenomsorg, opsporing, monitorering og nye samarbejds- og organisationsformer er fire begreber, som er knyttet til den patientrettede forebyggelse.
Egenomsorg: Den enkelte patient skal sættes i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv. Det kræver, at sundhedsvæsenet giver patienten kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udøve god egenomsorg.
Opsporing: Tidlig opsporing af sygdomme giver mulighed for at stoppe eller begrænse sygdomsudviklingen og sikre patientens funktionsevne og livskvalitet.
Monitorering: Løbende overvågning af befolkningens sundhedstilstand og sygdomsudvikling er væsentlig for tidlig erkendelse af nye udvikling og prioritering af ressourcer.
Nye samarbejds- og organisationsformer: Nye samarbejds- og organisationsformer som for eksempel "shared care", out-hospital-funktioner, ambulante tilbud, støttefunktioner i forhold til den praktiserende læge, behandlingsteams og nye kommunkationssystemer skal tages i brug.
