|
 |
 |
 |
 |
 |
|
| 08. juli 2010 | | | Tilbage | Jobbet har stor betydning for risikoen for at udvikle kræft, viser kortlægning fra Kræftens Bekæmpelse.
| | Det har længe været kendt, at erhvervsmæssige påvirkninger kan medføre en række kræftsygdomme, og Kræftens Bekæmpelse har nu kortlagt sammenhængen mellem en lang række jobtyper og risikoen for forskellige kræftformer.
Klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer Lungekræft er en af de hyppigst forekommende former for kræft og også en af de kræftsygdomme, hvor der den største forskel brancherne imellem. En del af forskellen skyldes forskelle mht. rygning, men derudover ses denne kræftform særligt ofte hos personer, der arbejder med stenkulstjære, asbest, nikkel, krom eller arsen.
Kræft i næsehule eller lungehinde ses ofte i brancher, hvor man udsættes for træstøv eller asbest.
Kvinder, mænd og arbejdsmiljørelateret kræft Kvinder og mænd, der arbejder i hotel- og restaurationsbranchen, på bryggerier, i rederier og inden for visse dele af jern- og metalbranchen har den største risiko for at udvikle kræft. Det skyldes ifølge forskerne i høj grad et stort alkohol- og tobaksforbrug. Det er dog usikkert, om andre faktorer spiller ind inden for jern- og metalområdet.
Den mindste kræftrisiko har kvinder, der arbejder i den kommunale administration og i sundhedsvæsnet, og mænd, der har udendørsarbejde, fx som landmand eller gartner.
Mange arbejdsmæssige faktorer påvirker kræftrisikoen De seneste år har man ved hjælp af lovgivning forsøgt at fjerne dokumenteret kræftfremkaldende stoffer, fx asbest, benzen og stenkulstjære, fra arbejdsmiljøet.
International Agency for Research on Cancer (IARC) under WHO har dog dokumenteret, at der stadig findes mere end 300 kemikalier og andre arbejdsmiljøpåvirkninger, der mistænkes for at øge kræftrisikoen. Og der opstår stadig mistanke om nye sammenhænge, fx i forbindelse med natarbejde og brystkræft.
Redskab til fremtidig forebyggelse Den danske undersøgelse har kortlagt risikoen for at udvikle 44 kræftformer inden for 307 branchegrupper og omfatter flere end 500.000 danske lønmodtagere med kræft i perioden 1970-2003. Der er dermed tale om den hidtil største nationale undersøgelse af sin art.
Resultaterne kan bl.a. bruges som redskab i den forebyggende indsats mod arbejdsbetinget kræft, som dokumentation i arbejdsskadesager og i forbindelse med prioritering af fremtidig arbejdsmiljøforskning.
Undersøgelsen er beskrevet i 16 delrapporter fordelt på brancher.
Læs rapporterne om kortlægning af kræft blandt ansatte i Danmark
| |  |  | | | | Kategori: | Alkohol, Arbejdsmiljø, Arbejdspladsen, Forebyggelige kræftformer, Rygning | | | | |
| |
|
|  |
 |
 |
|
|