Folkesundhed.dk - Forside
Til forsiden
Søg på Folkesundhed.dk
English versionKontakt Folkesundhed.dkSitemap - oversigt over websitetLæs om it-sikkerhedFå websitet læst højtPrivatlivspolitikUdskrivSkift skriftstørrelseLæs om RSS-feeds fra Folkesundhed.dk
RammeMenuRamme
Ramme
Nyheder
Nyhedsarkiv
Fokusboksen
Nyhedsmail
Nyt via RSS
Nye materialer
Kalender
Kampagner og mærkedage 2010
Den kommunale struktur

Afstandsstykke
Ramme
Pladsholder Ramme Nyheder Ramme
Pladsholder Ramme
11. juni 2010
Eksplosiv stigning i omfanget af hudkræft Tilbage pilTilbage
Flere får hudkræft end hidtil antaget, og det går især ud over unge kvinder, viser en ny undersøgelse.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Hvert år får ca. 7.700 danskere konstateret hudkræft. Men det er ifølge de officielle tal, og det reelle antal er langt højere. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse drejede det sig i 2007 om mindst 11.000 personer. I 1978 var tallet ca. 3.000.

Mange bliver ramt af hudkræft igen og igen, men tallene beskriver kun førstegangstilfældene og ikke dem, der følger efter, så det faktiske antal hudkræfttilfælde er altså endnu større.


Stor stigning blandt unge kvinder
Undersøgelsen dokumenterer, at antallet af nye tilfælde af hudkræft stiger markant: overordnet set med knap 5 % om året for kvinder og ca. 3,5 % for mænd.

Den største stigning ses hos unge kvinder mellem 20 og 40 år, og da hudkræft ellers typisk rammer ældre mennesker, er det alarmerende, når stadig flere unge også får sygdommen.

Den store stigning blandt kvinder betyder, at der siden 2000 har været flere danske kvinder end mænd, der rammes af hudkræft. Det er ikke før set i andre internationale studier.


Sol og solarier er årsagen
Årsagen til hudkræft er først og fremmest for meget sol, solskoldninger og mere udbredt brug af solarier.

Især solarium er blevet meget populært blandt unge. En undersøgelse har vist, at ca. 60 % af de 15-19-årige kvinder har været i solarium mindst én gang inden for det seneste år.


Hudkræft er sjældent dødelig
Med undersøgelsen er Danmark nu det land i Europa, der officielt har den højeste forekomst af nye tilfælde af almindelig hudkræft hvert år.

Hudkræft er kun meget sjældent en sygdom, man dør af, men sygdommen kan også have andre alvorlige konsekvenser. Typisk opstår hudkræft i hoved-hals-regionen, og for en voksende gruppe patienter er det nødvendig med kirurgisk behandling, som kan medføre ændringer af udseendet.


Læs et sammendrag af artiklen

Kategori: Forebyggelige kræftformer, Unge

Ramme

Denne side er sidst opdateret . Siden kan indeholde dynamisk indhold af nyere dato.