 |
 |  |
 |
Nedenfor finder du materialer, der er lagt ind i biblioteket inden for de seneste 14 dage. Alle materialer findes samtidig under Søg i biblioteket. Ved at klikke på titlerne, kan du se de detaljer, som står anført om publikationen i biblioteket.

 | Faglig viden om motion | Denne udgivelse definerer fysisk aktivitet og redegør for, hvordan konditallet bestemmes. Derudover argumenterer den for, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme og visse kræftformer, at fysisk aktivitet bør indgå som et led i behandling af type 2 diabetes og at den mentale sundhed også bliver påvirket meget af borgerens aktivitetsniveau. | 30-07 |
| Stress kan forebygges - hvad venter vi på? | Denne udgivelse omhandler forebyggelse af stress. Den beskriver, hvordan stress identificeres, forebygges og behandles. Derudover bliver der også gjort rede for, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på stress. | 28-07 |
| Forløbsprogram for kronisk sygdom | Projektet Patienten med kronisk sygdom beskriver muligheden for at operationalisere egenomsorgsbegrebet og udpeger konkrete forslag, som kan implementeres i sundhedsvæsenet. | 26-07 |
| Kræft, kost og energi | Denne bog beskriver nogle af de omkostninger, der er forbundet med kræftsygdommen og dens behandling, nemlig de omkostninger, der har at gøre med kost og ernæring. Det er en gammel kendt sandhed, at vores ernæringstilstand har afgørende betydning for vores velbefindende og derfor for kvaliteten af livet. Men ikke kun ernæringstilstanden, også – og måske i større grad – det at kunne nyde maden sammen med vores familie og venner er nødvendigt for et godt liv. | 23-07 |
| Sundhed og Mad | Denne rapport fra landbrugsrådet er en redegørelse for danskernes sundhedstilstand og en analyse af, hvordan danske fødevarer er med til at forbedre denne. | 21-07 |
| KOL - Kronisk obstruktiv lungesygdom Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering | I denne rapport er der udarbejdet en række faglige anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering af patienter med KOL. Arbejdsgruppen har efterfølgende bl.a med udgangspunkt i ”The Chronic Care Model” og Sundhedsstyrelsens rapport ”Kronisk Sygdom. Patient, sundhedsvæsen, samfund” udarbejdet en række anbefalinger for en optimal organisering af arbejdet. Det er anbefalinger, der tilgodeser hele patientforløbet, og de aktører, der i forskellige sammenhænge og former for samarbejde og multidisciplinære teams på tværs af sektorer, arbejder med KOL, fra mistanken til sygdommen opstår. Samlet sigter anbefalingerne mod en systematisk forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats over for KOL såvel i det regionale som i det kommunale sundhedsvæsen. Indsatsen bør foregå i et tværfagligt samarbejde, der også omfatter multidisciplinære teams på tværs af sektorer. Kun herved kan en koordinering af hele forløbet for KOL-patienten tilgodeses. | 19-07 |
 |
 |
|  | |